mandag den 10. maj 2010
tirsdag den 9. februar 2010
Det kører for os!

torsdag den 4. februar 2010
1 uge tilbage
Astrid er i gang med Carolines sex scene, det er et langt trombone skud, hvor både kameraet, zoom ringen og fokusringen skal animeres sammen med resten af scenen, som består af Lars, Caroline og en masse swingere der kigger på. Som I kan se på billederne er objektivet holdt fast med en skruetvinge, for at det ikke skal bevæge sig under optagelserne.
For det ikke skal være nok skal vi også skifte objektiv midt i optagelsen, da vi ikke kan zoome nok med det ene objektiv.
Der er ingen der har sagt at det skulle være nemt ;)

lørdag den 9. januar 2010
Behind the Scenes of Venus
Så har vi endelig fået alle 3 kameraer til at køre, det ene kører dog på batterier indtil vi får vores strømforsyning.
Her kan I få et lille indblik i hvordan vi gør når vi optager en scene.

Først sætter vi kameraet op. Så kommer Jesper og sætter alle rekvesitter hvor de skal være, og når vi er glade limer vi dem fast så de ikke kan bevæge sig under et skud.

Så kommer Sturla og sætter lys, og indstiller kameraet. I dette skud skal fokuspunktet også animeres, og de små blå stykker tape er der hvor animatoren skal stille skarpt.

Så laver vi en clean plate. Det er et tomt billede til compositoren.

Så kommer animatoren og animerer skudet. I dette skud har vi fjernet en væg så animatoren kan komme til.

Til sidst kan man så sætte væggen ind (fra clean plate) på alle billederne.
Så er den ged barberet!
onsdag den 6. januar 2010
Så er vi tilbage. Et nyt år er begyndt og vi er rykket ud i byggedocken, som nu hedder studie 3. Vi har også indtaget filmskolens rekvesitrum og bruger det som værksted. Så kom ikke og sig at der ikke sker noget her.
Der er masser af tekniske problemer, og folk arbejder på højtryk for at løse dem. Vi mangler stadig en strømforsyning, men har måske fundet en smart løsning som kan gå indtil den kommer med posten.
Rie er gået ombord i baren, og hun knokler løs imens kameraet siger "error 80". Ved error 80 er det ikke nok at slukke og tænde kameraet, man skal hive strømforsyningen helt ud af stikkontakten og sætte den i igen før kameraet virker igen. Pyha, sikke en dag.
onsdag den 16. december 2009
tirsdag den 15. december 2009
Kære trofaste læsere…
Undskyld den lange pause. Men produktionen har krævet min fulde opmærksomhed de sidste par uger. Vi mangler stadig en strømforsyning til et af kameraerne, så der har været en del frustrerende ventetid. Meget af tiden går med at vente på et ledigt kamera. Af den grund er vi også ca. 1/3 efter planen. Men optagelserne er blevet rigtigt gode, og vi skal nok indhente den tabte tid på en eller anden måde.
Her kan I se hvordan det ser ud når animatorerne arbejder. I øjeblikket er vi i filmskolens studier, de røde lamper blinker når vi optager og så må ingen komme bragende ind i studiet. Vi har haft et par forstyrrende elementer, men de røde lamper er et sprog alle kan forstå. Nu rykker vi snart ud i byggedocken, så bliver det nok en kamp at få arbejdsro igen.
Heldigvis er tingene begyndt at køre trods de mange forhindringer. Du hører snart fra Venus igen.




















